Hvad og hvordan coaching betragtes er gennem tiderne blevet ændret i sin definition. Oprindelig kommer begrebet fra sportsverdenen. Whitmore, som var tidligere racerkører og som senere blev psykolog, definerede det i 1997 således;
”…at slippe en persons potentiale løs for derved at maksimere dennes præstation. Det er at hjælpe ham til at lære, snarere end at lære ham noget”.
Igennem årene er det mere blevet til at guide/lede personer, der modtager coaching til at skabe grobund for en effektiv og fokuseret metode til at skabe forandring, bevidsthed, udfolde personligt potentiale, opnå større personlig indsigt og indfri personlige målsætninger, som kan være en udfordring at indfri på egen hånd.
Det er her, det også kan flyde over i begrebet mentor. En mentor er den støttende person, der ved hjælp af samtaler og også delagtiggørelse af egne erfaringer, hjælper og giver råd/vejledning i forløbet.